|
Bornholm er sammen med
Ertholmene (bl.a. Christiansø og Frederiksø) Danmarks østligste
øer.
Bornholm kaldes også for klippeøen, fordi det er
den eneste del af Danmark, hvor man kan opleve rigtige klipper eller
solskinsøen, fordi det er den del af landet, der har flest
solskinstimer på årsbasis.
Øen har et areal på 588,5 kvadratkilometer
og har ca 42.000 indbyggere. Øen har form som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km.
Øen
er en del af det gamle danske kerneland Skånelandene og er
den eneste af disse, som stadig er dansk. Se evt. også siden om
det bornholmske flag.
Naturen er meget
varieret fra granitområderne på vest- og nordkysten, over sandstensområderne
på østkysten til sandstrandene på den sydlige del af øen. Bornholm
er desuden det skovrigeste område i Danmark. For meget mere information
om bornholms natur i fortid og nutid kan anbefales at besøge Natur
Bornholm på adressen www.naturbornholm.dk.
|
|
Øen rummer en mængde spændende udflugtsmål.
Af de mest kendte kan nævnes:
Hammerhus - nordeuropas største
fæstningsanlæg
Øens største skovområde Almindingen med Rytterknægten
og den store sprækkedal Ekkodalen og fæstningen Lilleborg samt tilflugtsborgen
Gamleborg
Paradisbakkerne med bl.a. Rokkestenen og fine sprækkedale
Flere
vandfald
Strandene ved sydkysten som Balka, Dueodde og Boderne
Klippeformationerne
Helligdomsklipperne og Jons Kapel
Rundkirkerne i Østerlars, Olsker,
Nylars og Nyker
Særprægede middelalderkirker i bl.a. Aakirkeby,
Rutsker, Ibsker og ruinen i Østermarie
|
|
Det bornholmske sprog hører til den
østdanske sprogstamme. Det vil sige, at det er beslægtet med det
sprog, der engang taltes i de gamle Skånelande.
Det bornholmske
sprog består af flere forskellige dialekter, men sproget er
på retur, ligesom andre dialekter i det øvrige Danmark.
Bornholmsk
har tre køn. Det ubestemte kendeord for hankøn er ejn (ejn horra, en dreng), for hunkøn en (en pibel, en pige) og for intetkøn et (et húz, et hus).
I denne forbindelse kan jeg da også
nævne noget, der ofte forekommer udenøs besøgende lidt forvirrende.
Det
er endelsen -ker, som ses i de fleste sognenavne på Bornholm.
Endelsen
-ker betyder kirke, idet sognene på Bornholm, i modsætning til i
Danmark, er opkaldt efter kirken og ikke byen. Årsagen hertil er
formentlig, at de bornholmske gårde lå spredt i landskabet og ikke
samlet i landsbyer. De byer, vi i dag ser omkring kirkerne, er kommet
til efter kirken og ikke omvendt.
Et eksempel: Ols Kirke om
kirken, Olsker om byen, Olskersen om sognet. Der er altså ikke
noget, der hedder Olsker Kirke.
Følgende byer har endelsen -ker:
Olsker
(O'et udtales langt som i Odense
Klemensker (udtales Klæmsker)
Nyker
(udtales Nøkker)
Bodilsker (udtales Bolsker)
Poulsker (udtales
Povlsker)
Pedersker (udtales Pærsker)
Rutsker (udtales Røsker
med kort ø)
Ibsker (udtales Ebsker)
Knudsker (udtales Knusker
med kort u)
|
