Flot natur - forår 2006

Billebjer

Skrylle

Kullaskogen

Höganäs Orde

Neptuni Åkrar

Ölands norra udde
Trollskogen

Knisa Mosse

Alvaret

Lilla Horns Löväng -
Halltorps Hage

 Horns kungsgård -
Horns Udde

Ölands södra udde 

 Vedema

Fulltofta

Snogeholm

 

 

Billebjer

Billebjer (108 m.o.h) indgår i Skrylle Strövområde. Dette område ligger øst for Dalby, som igen ligger øst for Lund.
Området er en udløber af Rommeleåsen og derfor sine steder ganske kuperet og flere steder bl.a. her på Billebjer bryder grundfjeldet igennem tydeligst i en meget flot lodret klippeflade på bjergets sydskråning.
Vi var her ved to lejligheder, første gang i midten af maj og så igen i begyndelsen af juni. Vejrmæssigt var forskellene markante. Første gang var i regn og tåge, hvilket gav nogle spændende lyseffekter, anden gang var i strålende solskin.
Fra Billebjer kan man forøvrigt se både Malmö og Øresundsbroen.
 

 

Billebjer i tåge

 

Billebjer i tåge

 

 

 

 

Sydskråningen på Billebjer

 

På toppen af Billebjer

 

 

 

Motiver fra sydskråningen

Skrylle

Skrylle er et af de mest besøgte fritids- og vandreområder i den sydvestlige del af Skåne. Området er beliggende øst for Lund mellem Södra Sandby og Dalby.
Det er et ganske stort område med meget varierede tilbud i vandreture. Vi var her første gang i midten af maj og igen i begyndelsen af juni, men er nok ikke færdige med området endnu.
Vores første tur i området var det såkaldte Romundspår, som udgår fra Skryllegården. Turen passerer bl.a. Bergqvistska Stenbrottet, et nu nedlagt og ganske flot restaureret stenbrud. Videre går turen gennem en såkaldt enefälad, et tidligere udmarksområdemed spredte ener og urtevegetation, så går det op over Måkullsbacken med en flot udsigt. Videre går det forbi Boijsens dammar, nogle kønne små søer og så gennem skoven tilbage til udganspunktet.
Vores næste tur i området var til Gryteskog, hvor en del af skoven kaldes Trollskogen. Her er der nogle ganske sjove bøgetræer, der er værd at kigge på. De kaldes vresbok (Fagus sylvatica f. tortuosa). De afviger genetisk fra almindelig bøg ved at vokse på mange sjove måder, hvorved stamme og grene bliver krogede og meget ofte er tværsnittet fladt og ikke rundt. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, kendes de kun fra dette område.
Endelig aflagde vi også et besøg på Knivsåsen, der er en såkaldt gederyg, et levn fra sidste istid. Turen over knivsåsen fortsætter gennem en dejlig skov og frem til et herligt vandfyldt og fredfyldt nedlagt stenbrud.
 

 

Bergqvistska Stenbrottet

 

Bergqvistska Stenbrottet

 

 

 

Enefälad

 

Enefälad

 

Udsigt fra toppen af Måkullsbacken

 

 

 

Vresbok

 

Vresbok

 

 

 

Knivsåsen

 

Søen i det nedlagte stenbrud

Kullaskogen

 Kullaskogen finder vi øst for Broby, som ligger ved vej 19.
Det er et skovområde, ret kuperet og med mange fint markerede vandreture i området.
Ved Sporekullagård - en gammel gård med aner fra 1700-tallet, hvor der fortsat drives lidt landbrug efter gamle metoder, er der en stor p-plads, og det er herfra alle stierne i området udgår.
Området har været beboet i årtusinder, hvor man har ernæret sig ved landbrug, jagt og stenbrydning. Der er stadig flere spor af gamle stenbrud i området.
Vi valgte i første omgang at gå den røde og blå rute. Det er et meget kuperet gammelskovsområde, som kan klares på et par timer.
Dagen efter gik vi en lidt længere tur, nemlig en kombination af den gule og den hvide rute. På denne tur kommer man gennem flere forskellige naturtyper, og der er nok også lidt mere at kigge på.
Her er flere rester efter tidligere bebyggelser, her er en gammel linbasta,hvor man tørrede hørren, anbragt et godt stykke fra gården af hensyn til brandrisikoen. Her er også resterne af en gammel vandmølle og desuden en tjärddal og en begkoger. Et sted passerer man en fägata med næsten mandshøje stenmure. Fägatan skulle sørge for at holde kreaturerne væk fra de dyrkede marker, på deres vej mellem gårdene og græsningen i skovområderne.
Lige i nærheden af fägatan findes nogle spændende gamle marker. De er, på grund af det meget kuperede landskab, anlagt i terasser, således at de små dyrkede jordlodder efterhånden ved jordbearbejdningen blev plane.
Så udover den meget varierede natur også lidt kultur at falde i staver over.

I tilslutning til Kullaskogen ligger der ved søen Immeln ved Breanäs et andet område, hvor der også er muligheder for traveture i natur og med flere kulturminder. Her ved Breanäs er der også en skulpturudstilling med skulpturer lavet i den stenart, diabas, som er fremherskende her i området.
 

 

 

 

 Sporekullagård

 

Fra turen gennem Kullaskogen

 

 

 

Udsigt over søen Immeln

 

Tjärdal

 

 

 

Linbasta

 

Ruinen efter vandmøllen

 

 

 

Fägata

 

Terrassemarker

Höganäs Orde

 Så er vi på Öland. Höganäs Orde - som er ölandsk for odde - ligger i øens nordende på den øslige side, der er afvisning mod stedet fra Källa.
Her er om foråret masser at kigge på. Bunker af forskellige fugle med tilknytning til vand og så selvfølgelig alle de forårsblomstrende planter, hvor orkideerne selvfølgelig nok skal sørge for at blive set. Orkideerne har fundet voksesteder lige nede fra tangbæltet til højt oppe på de mere tørre bakker. Nogle steder i området fandt vi også flere bestande af den kønne, sartrosa farvede melet kodriver, som vi også kender fra nogle af de bornholmske klippekyster.
 

 

 

 

Höganäs Orde

 

Orkideer i massevis

 

 

 

Hylde-Gøgeurt også kaldet Adam og Eva

 

Melet kodriver

 

 

 

Ridder-Gøgeurt

 

Et tæppe af orkideeer

 

Forår på Höganäs Orde

Neptuni Åkrar

 Neptuni Åkrar finder vi på i den nordligste ende af Öland.
Det er en flad stenet strand, hvor der i juni-juli er blåt af blomstrende slangehoved (blåeld på svensk).
Men det har vi stadig til gode, vi var for tidligt på færde.
Så vi nøjedes med at kigge på de derværende fortidslevn fra jern- og broncealder bl.a. en flot skibssætning og så selvfølgelig lige en tur ned på stranden for at kigge efter forsteninger.
 

  

Sådan kan der se ud når slangehovederne blomstrer

 

 

 

Skibssætning - Forgallaskeppet

 

Stranden ved Neptuni Åkrar

Ölands norra udde - Trollskogen

 Det blev også lige til et smut op til og rundt om Ölands norra udde med fyret Långa Erik og derefter en rask tur gennem bl.a. Trollskogen med de sjove forvredne fyretræer samt et besøg på det spændende og ganske anderledes Naturum, der er her ved Böda Kronopark, som hele området her hedder. Naturummet er indrettet i en masse små hytter, hvor hver hytte har sit tema om enten flora, fauna eller geologi.
 

 

 

 

 Ved Långa Erik

 

I Trollskogen

Knisa Mosse

 Knisa Mosse ligger på Ölands nordvestside lidt syd for Sandviken.
Det er stort kalkrigt vådområde med lidt åbent vand i den sydlige del af området. Området er fredet på grund af det rige fugleliv. Der er et fugletårn i området, ligesom en sti fører rundt om hele området. Stien er anbragt således, at den også kan bruges i de perioder, hvor fuglene yngler.
Da vi gik rundt om området, var der dog adskillige fugle, som brokkede sig gevaldigt over vores tilstedeværelse, men dog faldt til ro igen, når vi forsvandt.

 

 

 

 

 To billeder, der viser variationen i naturtyper i Knisa Mosse

Ölands södra udde 

 I år blev det også til en tur til Ölands sydligste ende.
På vejen sydpå mellem Vickleby og Resmo så vi pludselig et fantastisk blåt blomsterflor inde på alvarsiden af landevejen. Bilen blev anbragt på en p-plads og vi gik ud for kigge nærmere på blomsterne.
Det viste sig at være en kolossal masse af kugleblomst Globularia vulgaris).
En voldsom regn- og haglebyge tvang os ind i bilen, og herfra opdagede vi så, at der også var noget at kigge på, på den side, hvor vi holdt, nemlig et område nedenfor landborgen kaldet Paradisdalen. Så da bygen var drevet over gik eller rettere klatrede/kurede vi ned ad landborgen til et helt, helt anderledes landskab end det vi kunne se inde på landsiden af landevejen. Her var utroligt frodigt.
Da denne lille travetur var overstået - i solskin - så fortsatte vi vores afbrudte tur mod Södra udde. Her parkerede vi på den store p-plads ved fyret og gik ud til pynten, hvor det myldrede med ornitologer. Ud over de mange svømmefugle lå der også nogle sæler og solede sig på klipperne.
Vi havde planer om en længere travetur rundt i dette specielle landskab, men nogle store truende sorte skyer gjorde, at det kun blev til en lille tur ind til en gammel gravplads kaldet Kungstenarna.
Så forlod vi sydspidsen og kørte atter nordpå. På vejen mod Möckelmossen, hvor vi havde planlagt at overnatte besøgte vi en fornborg, den eneste på øens vestside, hvor man har udnyttet landborgens stejle skråning som en del af borgens forsvarsværker. Borgen har aner tilbage til 800-tallet og har været i brug til en gang i 1600-tallet.
Da vi kom til Möckelmossen, gik vi lige en rask tur ud over dette fantastiske spændende område, hvor vi bl.a kiggede på en kæmmpestor vandreblok. Der er stort set ikke en eneste bar plet nøgen klippe på denne sten, den er fuldstændig overgroet med en masse forskellige former for laver.
 

 

 

 

Flor af blå kugleblomster

 

Kugleblomst

 

 

 

Parti fra Paradisdalen

 

Paradisdalen

 

 

 

Fyret på Södra udde

 

Udsigt fra odden

 

 

 

Kungstenarna

 

En byge trækker op og vi fortrak

 

 

 

Fornborgen

 

Fornborgen

 

 

 

Alvaret ved Möckelmossen

 

Vandreblok

 

Solnedgang ved Möckelmossen  

 Alvaret

 Det blev også til en længere travetur på Alvaret, dette særprægede landskab med træk fra steppe og fjeldhede. Den åbne kalkhede optager 1/4 af Ölands areal. Den er 45 km lang og måler 10 km på det bredeste sted. Så det var kun en lille del, vi vandrede rundt på. Området kan virke sterilt, når man ser det første gang, men det er det ikke. Den plane flade brydes flere steder af hævede morænerygge formet af isen under sidste istid og her er vegetationen anderledes.
Kalkstenen ligger helt plant på Alvaret, men små sætninger har forskubbet pladerne i forhold til hinanden og i disse mere eller mindre dybe og brede sprækker vokser allehånde vækster, fra træer og buske til græsser, mosser og laver. Her finder vi også den for Öland helt specielle ölandssolvändan (Helianthemum oelandicum) - dansk navn er Ølands-Soløje, som kun findes på Öland. Vi fandt også flere eksemplarer af den lille orkidé Krutbrännaren (Orchis ustulata).
Her findes også spor af tidligere bebyggelse bl.a. fra jernalderen.
Et andet spor af Alvarets benyttelse gennem tiderne er de enormt lange mure af ölandssten, som har / havde til formål at holde styr på de græssende køer og får. Dette formål tjener de til en vis grad stadig, dog nu ofte suppleret med el-hegn.
 

  

  Stenmur

 

 

 

Forkastningssprækker mellem kalkstensfladerne

 

Parti fra en af moræneområderne

 

 

 

De flade kalkstensflader

 

En lille frodig orkidé-oase

 

 

 

Krutbrännare - på dansk Bakke-Gøgeurt

 

Ölandssolvända

 

 

 

Jernalderruiner

 

Jernalderruiner

 Lilla Horns Löväng og Halltorps Hage

 Lilla Horns Löväng i nærheden af Löttorp og Halltorps Hage, der ligger ud til vej 136 syd for Borgholm, er to fredede områder. Fredet af hensyn til vegetationen og de mange fugle og insekter, der nyder godt af planterne og for Halltorps Hages vedkommende af de mange gamle egetræer.
Det var i Halltorps Hage, at vi var så heldige at opleve orkideen Fruesko i fuldt flor og oven i købet i flere eksemplarer. Den rager godt op med sine ca 50 cm i højden og blomsten er op til 10 cm i bredden. En imponerende plante.
Her er også nogle gevaldig store og gamle egetræer. Om egetræer siges det, at de vokser i 300 år, står stille i 300 år og dør i 300 år. Dem vi mødte her var nok i gang med de sidste 300 år.
 

 

 

 

Lövängen Lilla Horn

 

 Et par af de gamle ege I Halltorps Hage

 

Her er så orkideen Fruesko

 

Fruesko (Cyprepedium calceolus)

 Horns kungsgård

 Horns kungsgård der ligger på vestkysten af Öland oppe i den nordlige ende, rummer en lang række af de forskellige landskabstyper, som man kan finde på Öland.
Her er flotte løvskove, löväng, enebevokset alvar, vådområder, Ölands eneste rigtige indsø Hornsjön og ude ved kysten en flot kystklint. Alle områder med hver deres særpræg i blomstring og dyreliv.
Gennem området er der flere markerede stier.
Vi valgte at gå ad Klosterholmsstigen. Turen går gennem en dejlig åben skov med et stort indslag af gamle egetræer. Stien fører ud til Klosterholmen, hvor der er et fugletårn. Her ligger også ruinen efter en middelalderlig bæstning kaldet den hellige Ottos kapel.
Stien fortsætter ned langs med Hornsjön, man kan så vælge at fortsætte videre sydpå , hvor man så vil komme til en nu restaureret slåtteräng, eller man kan som vi gjorde det, vælge at gå vestpå ud over de enebevoksede alvarområder og andre tørre områder.
Ikke så langt fra Horns kungsgård-området ude ved kysten ligger Horns Udde, et spændende område hvor man kan se, hvordan havet har ædt sig ind på klinten og bearbejdet denn, således af store stenblokke er styrtet ned, eller hænger meget faretruende og venter på at gøre det. Geologisk kaldes dette for en abbrosionsklint.


Efter disse ture i området fortsatte vi vores køretur op langs med kysten. Her fandt vi en god plads ude på kanten af kysten. Det er ellers svært i dette område, da man på grund af den følsomme flora ikke må køre udenfor vejen.
Vi fik bilen anbragt, så vi havde udsigt ud over Kalmarsund. Herligt at høre lyden at bølgerne rulle ind over stranden og så var der masser af forskellige svømme- og vadefugle at kigge på som rødben, præstekraver, edderfugle, gravænder, strandskader, svaner og selvfølgelig forskellige mågefugle..
Her fik vi så en ekstra lille oplevelse. En stor måge havde fanget en stor skrubbe og sad på en flad sten og var i gang med at fortære fisken. Så landede der en fiskehejre, som helt åbenlyst var interesseret i fisken. Havde det været en mindre måge, havde hejren nok vundet, men nu beholdt mågen sin skrubbe, medens hejren fornærmet satte sig på en anden sten i nærheden med ryggen til mågen og så meget fornærmet ud.
 

 

 

 

Vådområde

 

Ruinen af den hellige Ottos kapel

 

 

 

Udsigt over Hornsjön

 

Hasselskov

 

 

 

Et af de gamle egetræer

 

Löväng

 

 

 

Abbrosionsklint ved Horns Udde

 

Abbrosionsklint ved Horns Udde

 

Den fornærmede hejre

 Vedema

 Strövområdet Vedema ligger en halv snes km NV for Hässleholm.
Det er et overvejende skovklædt område med overvejende gran, men ind i mellem findes der rester af den oprindelige løvskov. Det er et meget kuperet område. Her er ret stejle forkastninger og rullestenåse, som giver en ganske dramatisk topografi. Ellers er her store gamle granskove, fossende vand og søen Barsjön, hvor Nøkken holder til. Søen ligger i et gammelt dødishul.
I klippepartiet Vedema Hall bor alle troldene i Vedema i grottelignende huler dannet af store nedstyrtede klippeblokke.
Rundt om i området findes også murrester efter gamle bebyggelser.
I området findes flere stisystemer, vi har prøvet en kombination af den røde, gule og blå, hvorved vi kom rundt i stort set hele området. Det blev til godt en halv snes km.
 

 

 

 

Kuperet terræn

 

Gammel skov

 

 

 

Rökeån løber gennem området

 

Søen Barsjön hvor Nøkken bor

 

 

 

Et af de mere tørre områder med lynghede

 

En lille fos er der også plads til

 Fulltofta

 Strøvområdet Fulltofta ligger i nærheden af Östra Ringsjön mellem Hörby og Höör (vej 13).
Det er et ganske stort område med rigtig mange gode vandrestier i mange forskelligartede naturtyper.
Den mest interessante - af dem vi har prøvet - var en kombination af Vasahus- , Skåne- og Bäckaslingorna. Så vi kom gennem meget forskelligt terræn, fra gamle dunkle granskove, over områder, der engang har været dyrket, over flade strækninger og mere kuperet terræn. Vi passerede bl.a en stor kunstig ( dvs menneskeskabt) sø - Store Dammen, hvor et rigt fugleliv udfoldede sig. I granskoven kan man også finde spor efter, at dette område engang har været agerjord, inden hendes nåde Charlotte Dahl på Fulltofta gods i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at indrage agerjorden for at plante grantræer. Dette fik mange af bønderne og husmændene til at opgive landbruget.
Turen kaldet Sjömossen er også en rigtig flot tur med vådområder og bakkeøer.
Et andet område, der kan anbefales til en lille men ganske dejlig tur, er området ved nogle andre -også kunstige - søer nemlig Bjeverödsdammarne. Her er der mulighed for at fiske, hvilket særdeles mange benytter sig af.
Et rigt fugleliv kan også opleves i områdets sydvestlige del på landtangen mellem Östra Ringsjön og Ringsjödammen.
Endelig er der nogle flotte skibssætninger lidt udenfor reservatet, som man også lige kan tage med.
Til slut er der så bare lige S:ta Magnhilds källa, som er markeret som noget absolut seværdigt. Her burde der gøres noget. Kilden er i en ynkelig forfatning, ligger skummelt, er overgroet og virker ganske forsømt.

Endelig skal man lige være opmærksom på, at der ved Fulltofta ligger en af Sveriges storkefarme, hvor man avler storke, der så efterfølgende udsættes i naturen. Har man ikke set storke før, så er her rige muligheder for at komme ganske tæt på en masse af slagsen.
 

 

 

 

Rydningsrøser i granskoven

 

Ruin efter gården Vasahus


 


Udsigt over Stora Dammen

 

Parti fra Sjömossen


 


Parti fra Sjömossen

 

Udsigt over Östra Ringsjön


 


Den hellige Magnhilds kilde

 

Nærbillede af den misrøgtede seværdighed


 


Fiskeslingan ved Bjäverdammen

 

Fiskeslingan ved Bjäverdammen


 


Skibssætning

 

Skibssætning


 


Storkefarmen ved Fulltofta

 

Storkefarmen ved Fulltofta

 Snogeholm

 Snogeholm ligger ca 15 km N for Ystad (vej 13). Lige da vi havde fået bilen parkeret på en stor p-plads og gjorde klar til en travetur ad den blå rute begyndte det at regne. Så det blev en fugtig tur rundt i et ret så ordinært skovområde, hvor det, der falder én mest i øjnene, er flere mindesmærker for den tyske kejser Wilhelm II's besøg i 1902. Her er bl.a. rejst mindesten, hvor han spiste frokost og hvor han skød den første kronhjort. Ja sådan gjorde man jo dengang.
Dagen efter i strålende solskin gik vi Snogeholm-rundan, en tur på små 20 km, gennem områdets vestlige del.Den blev så suppleret med dele af nogle af de andre ruter, således at vi kom tilbage til udgangspunktet igen. Herved kom vi også gennem den nordlige og østlige del af området. Det blev en tur gennem mange forskellige landskabstyper, skov, klitlignende områder, langs Snogeholmåen og forbi søerne Sövdesjön og Snogeholmsjön, vådområder og bakket terræn. En ganske flot tur. Vi så blandt andet i et skovområde sporene af, hvad vildsvin kan stille op med en skovbund og en skovvej. Man må blot konstatere, at de er nogle ganske effektive jordfræsere.
Det er ikke blevet til så mange billeder herfra på grund af kameraproblemer.
 

 

 

 

 Ruin efter Snogeholms gamle vindmølle

 

Snogeholmån


Udsigt over Snogeholmsjön

Copyright © 2011 HUMLEDAL. All rights reserved